I den første halvdel af dette læringsmodul: ‘Hvilke bæredygtighedstemaer skal I prioritere? 1’ har du lært om, hvordan du afdækker, hvilken bæredygtighedspåvirkning jeres virksomhed og de ejendomme I ejer eller administrerer har på omverdenen. Du har gennemført trin 1 og 2 hvor du har fået et eksempel på en væsentlighedsanalyse indefra og ud. Gennemførslen af modul 1 er altså forudsætningen for at kunne arbejde videre med væsentlighed i dette modul.
I denne del 2 af læringsmodulet bliver du introduceret for, hvordan væsentlige bæredygtighedstemaer kan påvirke en ejendomsvirksomhed som jeres finansielt, dvs. en udefra-ind tilgang til arbejdet. Du bliver introduceret til begrebet ‘dobbelt væsentlighedsanalyse’ og får et eksempel på en analyse af den finansielle påvirkning på en ejendomsvirksomhed (trin 3). Sidst i dette modul (trin 4) lærer du, hvordan du kombinerer indefra-ud tilgangen fra forrige modul med udefra-ind tilgangen, så jeres virksomhed kan få en samlet prioritering af, hvilke bæredygtighedstemaer I skal arbejde videre med.